Introduktion

Siden her er min lille legeplads og præsentationsside som tager udgangspunkt i det jeg siden sensommeren 1986 har beskæftiget mig med, nemlig den Koreanske Kampsport Taekwondo.

 

Mit navn er Carsten A Pedersen alias manden bag Sabumnim.dk.

 

Jeg startede min karriere indenfor Taekwondo i Thisted, hvor jeg er født og opvokset, og her begyndte jeg så i 1986 at træne Taekwondo i den klub der sidenhen har skiftet navn til Thisted Sun-Do.

Jeg trænede i Thisted i rigtig mange år og det var også her jeg i 1991 blev gradueret til sort bælte, 1. dan.

Siden er jeg fraflyttet Thy og er nu bosiddende i den nordsjællandske by, Ålsgårde, sammen med min kone Randi og vores 2 fælles knægte: Christopher og Marcus.
Jeg flyttede fra det jydske i sin tid da jeg på en Sim Uu sommerlejr i Thisted havde mødt Randi og da jeg efterfølgende ønskede at uddanne mig til mediegrafiker, var valget om at flytte til hovedstadsområdet rimelig nem.

Jeg er siden ankomsten til Sjælland blevet færdig uddannet som mediegrafiker, og har været ude i det pulserende liv og arbejde på nogle forskellige webbureauer, men er nu vendt tilbage til skolen hvor jeg tog min uddannelse, og er her blevet faglærer indenfor webudvikling.

Jeg træner til daglig i Københavns Taekwondo Klub, Tan Gun Sae Sim hvor jeg har et voksent hold som er helt fra nybegyndere til 4. dan i bæltegrad.

Kontakt mig

Hvis du skulle få lyst til at kontakte mig kan du gøre det ved at klikke på linket herunder, og du vil blive sendt over til min lille kontakt side.

 

Nyt logo udarbejdet

Jeg har samtidig med launch af dette nye design lavet et logo til siden og til mine kommende visitkort. Logoet viser undertegnede som udfører yeop chagi (side spark) i høj sektion.

Dette logo vil også sidenhen blive logoet på mit visitkort som skal produceres næstefter.

logostor.gif

Seneste Nyt

Nyt design og layout

Der er nu kommet nyt design på Sabumnim.dk, idet jeg synes det var på ...

Tid til danfortræning

Så er det pludselig blevet midt i juni måned og jeg står foran en 3-da...

html5logo.jpgc5logo.jpg